Et rigtig dejligt område og meget børnevenligt

Går I med planer om at holde ferie i Spanien, så skulle I prøve vores duplex hus i Novamar v/ Gran-Alicant, som er beliggende ved Spaniens dejligste kyststrækning, Costa-Blanca.

Her har I mulighed for en en rigtig god ferie, i vores store duplex hus på over 200 m2. Det består af 4 etager.

Kælder: Her forefindes hjemmebar, Poolbord,dart, Sovemulighed for 2 personer mm..

Stue etage: Terrasse, dagligstue, køkken, gang, badeværelse med bruser, vaskerum m. vaskemaskine. Køkkenet er fudl udstyret også med opvaskemaskine og mikrobølgeovn.

1. Sal. 1 dobbelværelse m. terrasse. 2 værelser m. 2 senge.  Stort badeværelse med kar og bruser.

2. Sal. Dejlig stor solterrasse, med en dejlig panorama udsigt til bl.a. middelhavet, bjerge og ikke mindst vores store svømmingpool, hvor den ene ende er indrettet med børnebassin. Poolen ligger lige for døren - i stueplan.

Huset ligger meget centralt. Der er under 10 minutters gang til dejlig børnevenlig sandstrand. Ca.6 km. til en 18 huls golfbane, og blot 12 kilometer til den store by Alicante. Indenfor 200 meter findes der en mindre købmand, kiosk, barer, og restauranter. Store supermarkeder som aldi/lidl findes her i nærheden.

Området hedder Novamar og er et område i Gran Alicant: Det er et dejlig og roligt område som ligger meget centralt, med kun 10 kilometer til El Altet/Alicantes lufthavn: Du kan flyve fra Aalborg, Århus, Billund, København eller Hamburg.

 

Alicante er den sydligste provins i Valencias selvstyreområde, og her blæser middelhavs-brisen henover den lange kyststækning. Sandstrande og klitter breder sig ud mellem klippeområder og stejle skrænter og danner et landskab i hvide, blå, okkergule og grønne farvetoner.

Gennemsnitstemperatur ligger mellem 18 og 28 grader. Der er gennemsnitligt 320 solskinsdage om året, og klimaet er ikke blot sundt og behageligt, (udnævnt som et af de sundeste i Verden af WHO). Vejret er optimalt til at til at nyde området og faciliteterne, f.eks. de mange golfbaner eller enhver vandsport som f.eks. dykning, sejlads, o.m.m..

Santa Pola:
Santa Pola er først og fremmest en fiskerby, som giver dens besøgende muligheden for at tage del i dette særdeles afslappende tidsfordriv. Der er også fremragende strande at vælge imellem. 2 gange ugentligt er der marked i byen. Det er kun fantasien som sætter grænser for, hvad der kan købes her.

De nærliggende saltsøer (salinas) og disse er hjemsted for herlige lyserøde flamingoer. Der er også en forlystelsespark (Pola Park), som er populær hos børnene pga. dens mange attraktioner, f.eks. vandglidebaner etc. Santa Pola har mange gode restauranter, som kan tilfredsstille enhver smag. En færge forbinder Santa Pola med den magiske ø Tabarca. Tarbarca er perfekt, hvis du kan lide at svømme og snorkle. 

Alicante:
Alicante breder ved foden af Benacantil bakken, hvorpå slottet Santa Barbara er bygget. Alicantes maleriske Santa Cruz kvarter kan dateres helt tilbage til middelalderen. Der er en palmetræspromenade, som er parallel med havnen og er brolagt med udsøgt mosaik.

Alicantes mange parker kan tilfredsstille manges interesser, man kan f.eks. finde kæmpe gummiplanter i Canalejas Park, hvor der i den Valencianske Regions Temapark er talrige attraktioner.

Alicante kan prale med en meget stor lystbådehavn, med mange  sejl- og yachtklubber. 

Alicante er "himlen" for shoppere. Den har et imponerende indkøbscenter (Gran Via) og der er to afsætningsmarkeder af den store afdeling af "El Corte inglés". Der er også talrige specialbutikker at vælge mellem. Alicante er en universitetsby og har derfor en kosmopolitisk følelse pga. antallet af de unge studerende i befolkningen. Byen har et travlt natteliv med mange barer, klubber og fine restauranter.

Mange europæere synes, at Alicante er et gunstigt sted - bl.a. Fordi:

  • EU’s Patentdirektorat ligger i byen.
  • Der er flere strand i Alicante - f.eks. Postiguet, La Albufereta og Los Cantalares.
  • Lufthavnen, som dækker Costa Blanca - kysten er tæt på og der er også en færgehavn.
  • Der er mange kontraster i naturen, som de usædvanlige bjerg-toppe,omgivelser som fører til et overraskende Middelhavs-landskab.

Alicante tilbyder alt, lige fra strande til butikker og alligevel er der ikke mere end nogle få kilometer fra den pragtfulde natur.

Benidorm:
Benidorm ligger rundt om en smuk bugt og kan prale af en kystlinje på tre mil. Den har to af de bedste strande i Europa, Playa de Levante (solopgangsstranden) and Playa de Poniente (solnedgangsstranden). Der er en bugt mellem disse to strande og en mindre strand ved La Cala de Finestrat. Benidorm er omgivet af bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden og nyder godt af et mikroklima, der holder den varm gennem vintermånederne.

Benidorm kom først i fremspring i det 13. århundrede og dens lokale befolkning levede af havet. Benidorm kom ind på turistmarkedet i 1950erne og har siden da udviklet sig til et aktivt tilholdssted med moderne infrastruktur og faciliteter. I dag er Benidorm det førende turistrejsemål på Costa Blanca

Benidorm har den travleste kalender, hvad angår fester i hele Alicantes provins, og dens nattehimmel er ofte belyst med fantastisk fyrværkeri.

Benidorm tilbyder et varieret udvalg af restauranter og er kendt for dens natteliv med mange barer, der er åbne helt ud på de sene nattetimer. Alt dette byder på varieret underholdning, deriblandt komedier, dans og nætter med musicals.

I "Benidorm Palads" kan du se et spektakulært show og nyde et  overdådigt måltid.

Benidorm er i sandhed en shoppers paradis med alt fra souvenirbutikker og basarer til modebutikker og specialbutikker, f.eks. lædervarer.

Området byder på mange sportsaktiviteter, alt fra golf til vandsport. Forlystelsesparken "Terra Mitica" er i verdensklasse.  I Mondumar kan du se marine/eksotiske dyr. Bagefter kan du tage en tur i et giganstisk vandland (Aqualandia).

Elche:
Den spanske by Elche er berømt for sine flere hundrede år gamle palmelunde og sine smukke strande. Alicantes lufthavn i El Altet ligger meget tæt på Elche. Elche er kendt for sin skoindustri. Elches historie går mere end tusind år tilbage i tiden og de forskellige civilisationer her efterladt sig hver sine spor. Men hvor Iberierne, Romerne og Maurerne engang regerede, finder man nu en moderne by fyldt med gode restauranter, forretninger og et rigt kulturliv.

Elche var oprindeligt en gammel romersk bosættelse og på ca. halvdelen af byens overfladeareal gror der palmetræer. Byen blev opført i tiden under Arabisk besættelse af Spanien for mere end 1000 år siden. Dette medfører at byen nærmere ligner noget fra Marokko end den traditionelle europæisk inspirerede spanske stil.

UNESCO har føjet "El Palmeral de Elche" til listen over kulturelle steder, da man her kan finde unikke spor af arabernes historiske landbrugstraditioner i det europæiske kontinent.

Rojales:
Rojales er en traditionel middelhavsby ved Segurafloden. Byens historie kan dateres helt tilbage til Maurerne. De indførte kunstigt vandingssystem, som stadig kan ses i byen i dag. Det omdirigerer effektivt flodens strøm inden udledning i havet, og fører vandet via en vandmølle.

Et af de symboler, der bedst repræsenterer Rojales, er en bro fra det 18. århundrede, som er karakteriseret ved dygtigt udført murværk. Broen har tre brede buer og går på tværs af Segurafloden. 

Rojales formår at kombinere de mest moderne tjenester og en infrastruktur, der begge respekterer miljøet og dens unikke kultur. Mere end 4.000 familier fra hele verden har valgt at bosætte sig i Rojales, hvor man kan slappe af i de privilegerede omgivelser.

Stranden, som er tæt på, grænser op til en fantastisk lagune, og landskabet er præget af landbrug med mange marker med frugttræer, grøntsager og blomster. Rojales har en lighed med naturen, og der er rigeligt med adspredelse for naturelskeren, inklusiv Natural Park of the Lagoons of La Mata og Torrevieja.

Der er mange grunde til, at Rojales er en by, som har specialiseret sig i fritidsaktiviteter. Byen er fuldt udstyret med sportsfaciliteter, som gør det muligt at dyrke en bred vifte af sportsgrene, heriblandt fodbold, basketball, volleyball, tennis, svømning, og olympisk bueskydning.

En af de største sportsgrene på Costa Blanca er golf, og Rojales har en fænomenal golfbane. Den store 18 hulsbane har fantastiske faciliteter, deriblandt øvebaner, golfskole, restaurant og en medlemsklub. Den bliver besøgt af mange amatører såvel som professionelle.

Byen har også et fantastisk vandland ved den smukke by Ciudad Quesada. Det er et vandland for familier, hvor man kan bruge en dag på sjov, mens man nyder de mange vandfaciliteter.

03-Juni-2016